Søndagen blev brugt på rene hyggeting. Det er så dejligt med en dag uden planer - det er bare ligesom man når meget mere når tingene ikke er planlagte.
Så jeg fik tid til at gå i gang med årets julekort produktion.
Foreløbig er der lavet 14 stk.
Jeg elsker at lave kort. Og min stak af papir til at blive inspireret af, er efterhånden kæmpestor. Denne omgang er helt enkelt og holdt i rød/hvid/sølv. Men der kommer flere og der skal mere knald på farverne - vi snakker lilla, turkis, grøn, sølv og pink.
Hvad med dig - laver du selv dine julekort?